
Kreativt værksted
Farver, ler, lim og fantasi — her får hænderne lov at tænke.
Vi vil være den daginstitution, forældre anbefaler til deres venner.


Vi ønskede ikke at skabe endnu en daginstitution. Vi ønskede at skabe den institution, vi selv ville vælge til vores egne børn.

Efter mange år i dagtilbud og pædagogisk ledelse er der ét spørgsmål, der blev ved med at vende tilbage — sent om aftenen, efter en lang dag, hvor man havde ønsket sig bare lidt mere tid til hvert enkelt barn.
„Kan vi skabe en hverdag med mere nærvær, mere leg og mere tid til hvert enkelt barn?“
Vi kunne ikke slippe det spørgsmål. Og til sidst holdt vi op med at lede efter stedet, hvor svaret allerede fandtes — og begyndte selv at bygge det.

For mange er vuggestuen først og fremmest pasning og tryghed. Tryghed er også vores fundament — uden den sker der ingenting.
Men udviklingen venter ikke. Den starter fra dag ét: de første ord og sange, de små hænder der øver sig, nysgerrigheden der trækker et barn hen mod noget nyt, sanseleg med vand, sand og ler — og relationerne, hvor et barn opdager, at det bliver forstået.
Ingen voksen ville trives med at sidde i det samme rum hver dag. Det gør børn heller ikke. Derfor er Børneland bygget som en lille verden af rum, hvor dagen kan skifte karakter — og hvor børnene selv kan vælge, hvor de vil hen.

Farver, ler, lim og fantasi — her får hænderne lov at tænke.

Klodser, tårne og broer. Børnene bygger, vælter og prøver igen.

En blød krog med bøger, ro og en voksen tæt på. Sproget vokser her.

Vand, magneter, lys og forundring. Vi undersøger verden sammen.

Café, køkken og familie. Børnene øver livet, før de lever det.

Vi valgte bevidst kun 45 børn. Ikke fordi vi ikke kunne blive større, men fordi noget vigtigt sker, når et hus er lille nok til at kunne rummes.
Alle voksne kender alle børn. Vi kender familierne, navnene, de små ting der betyder noget lige nu. Og vi kender hinanden som kolleger — det gør det nemmere at tale sammen om det enkelte barn, hver eneste dag.
45 børn.
Ét fællesskab.
Jeg hedder Ahmet. Børneland er ikke et projekt for mig. Det er et sted, jeg har drømt om at bygge, længe før det fandtes — et hus, hvor børn bliver mødt af voksne, der har tid til dem.
Jeg har set, hvor stor forskel nærvær gør. Og jeg har set, hvad der sker, når der ikke er tid nok. Det var dét, der gjorde drømmen til noget, jeg blev nødt til at gøre noget ved.
Derfor starter hver eneste beslutning her i huset med det samme spørgsmål:
„Ville jeg selv vælge dette til mit eget barn?“



Den bedste måde at forstå Børneland på er ikke at læse om os. Det er at mærke stemningen.